Generalforsamling
Generalforsamlingen er afdelingens øverste myndighed og skal afholdes hvert år.
Her aflægger bestyrelsen beretning om det forgangne år, regnskabet fremlægges, det kommende års aktiviteter drøftes, og medlemmer til bestyrelsen vælges.
Alle medlemmer og frivillige i Røde Kors har adgang til generalforsamlingen. Frivillige, der ikke er medlemmer, har adgang med udgangspunkt i 'Røde Kors-aftalen', som de har underskrevet. Frivillige har ikke stemmeret, så længe de ikke er medlemmer, alene taleret.
Generalforsamling afholdes hvert år ultimo februar måned og varsles 3 uger før på sociale medier og i den lokale presse.