Vågetjenesten
Med vågetjenesten forsøger Røde Kors at bekæmpe ensomhed i livets sidste timer, og give medmenneskeligt nærvær og omsorg til døende i den allersidste tid.
Vågetjenesten støtter døende mennesker, der ikke har pårørende tæt ved sig eller fungerer som aflastning til de pårørende. Vågetjenesten tager afsæt i Røde Kors’ vision om at hjælpe de mest ensomme og sårbare mennesker i samfundet.
Vågetjenesten i Bjerringbro
Du kan kontakte aktivitetslederen for Vågetjenesten i Bjerringbro, hvis du har tid og lyst til at gøre en stor forskel for døende og eventuelle pårørende i den sidste stund.