Ungdommens Røde Kors

Ungdommens Røde Kors

Ungdommens Røde Kors (URK) er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Det er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.

I Ungdommens Røde Kors er der flere end 10.000 frivillige børn og unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. I URK tror man på, at alle kan gøre en forskel, og at alle kan være noget særligt for nogen.

URK i Bjerringbro
Ungdommens Røde Kors har tidligere haft en selvstændig afdeling i Bjerringbro, som var uafhængig af selve Røde Kors. I dag fungerer URK dog i højere grad som en aktivitet under Røde Kors Bjerringbro. URK i Bjerringbro tilbyder primært lektiehjælp for udsatte børn og unge.